Farver

Farver er måske det mest kraftfulde middel, vi har til rådighed i kommunikation. Bl.a. ved hjælp af de værdier, vores kultur har tillagt de forskellige farver, kan vi påvirke og gøre nytte af den måde, forbrugeren identificerer brands og navigerer i det tætpakkede kommunikationslandskab.

Vores farver

Vores farveunivers består af tre forskellige kategorier: Primærfarver, supportfarver og den interne palet.


For at sikre en stærk og ensartet brandidentitet, benytter vi næsten udelukkende vores primærfarver. Den unikke kombination gør os
genkendelige, og de tre farvers
indbyrdes kontrast gør os i stand til at kommunikere klart og tydeligt i langt de fleste sammenhænge.


I enkelte sammenhænge supplerer vi med supportfarverne som beskrevet.

Intern palet

En skarp og begrænset farvepalet er et vigtigt element i vores bestræbelser på til enhver tid at fremstå genkendelige og troværdige.
I nogle situationer kan det dog være praktisk at have en større palet til rådighed, f.eks. til infografik i præsentationer eller lignende.

Farvevægtning

Ethvert brand rummer en række forskellige elementer. Nogle er fysiske, nogle digitale, nogle er brandende, andre primært praktiske. Især når det kommer til den sidste kategori, er der hensyn, som kan kræve en særlig stillingtagen til vægtningen af brandets farveunivers. Disse er beskrevet på de følgende sider.

Masse-kommunikation

Både når det gælder vores website og annoncering efterstræber vi et lyst og imødekommende farveunivers, der kan skabe ramme om vores mange fortællinger. Typisk vil billedmaterialet være helten, mens de grafiske elementer tydeliggør afsenderen.
Denne guide bør bruges som udgangspunkt og rettesnor, men netop kategorien massekommunikation har et stort spillerum, da hver enkelt opgave kræver sine egne virkemidler.
Det skal dog altid sikres, at løsningen holder sig indenfor vores overordnede retningslinjer.

Køretøjer

Køretøjerne skal markere sig tydeligt i lufthavnen. Corporate Yellow fungerer som signalfarve og optimerer synlighed og sikkerhed.

Information/ wayfinding

Elementer til information og wayfinding desigens altid med funktionalitet og afkodelighed som førsteprioritet.


Som grundregel benyttes Corporate Grey som baggrundsfarve, og Corporate Yellow til tekst og illustrationer.
Dette sikrer optimal læsbarhed på alle afstande, og harmonerer med lufthavnens overordnede design og interiør.


Hvert enkelt informationselement vurderes ift. størrelse, placering, læsbarhed og overskuelighed for brugerne for at undgå overinformation og overskilting.