Typografi

Typografi er en vigtig del af et brands personlighed. Udover at formidle sproget på klar, effektiv og læsbar måde, er den med til at udtrykke hvem, der står bag, og gøre brandet genkendeligt for modtageren – ofte allerede før vedkommende har læst og forstået selve betydningen af ordene.

Corporate typografi

Typografien Billund Airport er udviklet af Kontrapunkt Design i København i 2001. Den er inspireret af de klassiske monospaced split-flap displaytavler i lufthavne. Skrifttypen er dog ikke monospaced, da den er udviklet til at være mere læsbar på tryk, skærme og wayfinding.

 

Skrifttypen er tilgængelig i to vægte, og derudover som opretstående og kursiv stil. Skrifttypen vandt Agfa-Monotype-specialprisen, Trophée d‘Or i 2002.

Billund Airport Bold

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ

abcdefghijklmopqrstuvxyzæøå

Billund Airport Regular

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ

abcdefghijklmopqrstuvxyzæøå

Billund Airport Italic

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ

abcdefghijklmopqrstuvxyzæøå

Pro tip

Ved brug af typografien Billund Airport i Adobe Creative Suite anbefales det at sætte tracking til 25, hvilket øger læsbarheden og det æstetiske udtryk. Eksemplerne til venstre er vist med denne spatiering.

Supplerende typografier

For at skabe et varieret og velfungerende typografisk udtryk, suppleres vores corporate typografi Billund Airport af skriftsnittene Cairo og Pacifico. Cairo – som denne tekst er sat i – er designet af Mohamed Gaber for Adobe, og kan hentes gratis hos Google Fonts.
Pacifico Regular – en såkaldt script typografi – er designet af Vernon Adams og fås hos Adobe Fonts.

Cairo

Cairo Regular, Cairo Bold

Pacifico

Pacifico Regular

Verdana

Verdana Regular, Verdana Bold

I særtilfælde, hvor Cairo af tekniske årsager ikke kan benyttes, kan den erstattes af Verdana.

Brug af typografi

I Billund Lufthavn har vi en lang række af forskellige kommunikationsopgaver. Nogle gange kommunikerer vi helt kort, f.eks. på skiltning, andre gange i lange tekster. Nogle gange kommunikerer vi bløde værdier og drømme, andre gange hårde fakta eller anvisninger. Nedenstående retningslinjer er tænkt som en hjælp til at opnå et ensartet, strømlinet og tillidsvækkende udtryk i al vores kommunikation.

Download skrifttype